AlgerensningAlgerensning fra fliser

Årene er gået siden du fik lavet din spritnye flisebelægning. Det der engang var dine smukke og nylagte fliser er nu gået hen og blevet en plettet og grøn affære, som ser noget så trist ud. Men hvad kan man så gøre for at få fliserne tilbage til deres oprindelige stand? Svaret er en algebehandling! Med en algebehandling kan du få fjernet både flisepest og alger på dine fliser, sådan at de igen kan komme til at se lige så gode ud som nye. Algebehandlinger udføres af mange firmaer, som sender professionelle fagfolk ud, der klarer opgaven for dig.

Hvor kommer algerne fra?

Alger kan du finde flere forskellige steder udenpå din bolig. Algerne finder du ofte på tag, facader, træterrasser og flisearealer. For det meste vil de fremstå som et tyndt grønt slør, der har lagt sig henover din belægning. Ved fliser er det dog også muligt, at du kan opleve små hvide pletter. Dette kaldes for flisepest.

Den måde algerne fremkommer på, er på grund af det klima, vi har i Danmark. Alger elsker vådt og fugtigt vejr, da det er her de har de absolut bedste leveforhold. I Danmark har vi meget regn, og det betyder altså, at algerne rigtigt kan trives på ens flisebelægninger. Når algerne først har sat sig fast på ens belægning, så er de ikke sådan lige til at komme af med igen, med mindre du får hjælp af professionelle fagfolk til at klare problemet.

Slip for skadede fliser

Når algerne først har sat sig på dine fliser, så kommer de ofte i selskab med mos. Får både mos og alger lov til at sidde længe nok på din flisebelægning, så kan det i værste fald betyde, at de slår rødder ind i fliserne. Dette lyder måske ikke umiddelbart som et stort problem, men det kan det meget nemt blive.

Den egenskab alger har er nemlig, at de er super gode til at holde på vand! Alger kan sammenlignes lidt med en svamp, da de kan suge rigtig meget væske til sig, uden at den forsvinder igen. Det betyder selvfølgelig også, at der kommer rigtig meget fugt ind i rødderne. Når vi så først kommer ind i vintermånederne, hvor vi oplever frostgrader, så går dette hen og bliver et problem. Vandet, som er at finde i rødderne vil fryse til is, og når det sker, så sker der en udvidelse. Denne udvidelse kan medføre, at du står tilbage med frostsprængte fliser, som skal udskiftes, da de er blevet helt ødelagte af frostskaderne.

Derudover, så kan algerne også være med til at nedbryde fliserne hurtigere. Eftersom algerne virker som en svamp, så betyder det også, at fliserne ikke får samme mulighed for at tørre ud, og når fliserne bliver ved med at være fugtige, så vil der ske en gradvist hurtigere nedbrydning af fliserne, hvilket betyder, at du vil blive nødt til at lægge en ny belægning hurtigere end ellers, hvis der er alger på den nuværende belægning.

Få styr på det hele med en algebehandling

For at komme af med algerne, så kan du bestille en omgang algebehandling og rensning af fliserne igennem dit lokale firma. Her kommer der et team af professionelle fagfolk ud, som fjerner algerne for dig. De har de helt rigtige værktøjer til at klare jobbet for dig, sådan at du kan slippe for algerne med det samme. Læs mere om algefjerner til fliser her.

Når algebehandlingen udføres sprøjtes en væske ud, som kvæler algerne. Dernæst kommes der en imprægnering på fliserne, som gør, at din flisebelægning vil være beskyttet mod alger fremadrettet. Dog er det ikke en løsning, der varer for evigt, men det er ganske nemt selv at holde algerne nede. I de fleste byggemarkeder og plantecentre kan man købe fliserens, som blandes op med vand og hældes ud over fliserne én gang om året. Har man mange fliser, som ligger i skygge og derved har svære ved at tørre ud, så kan det være en god idé at give disse fliser fliserens to gange årligt i stedet.